5 års garanti på elbiler
Moderne elbiler byder på masser af innovation og intelligent udstyr. For at give dig tryghed hele vejen tilbyder vi nu 5 års samlet garanti på vores elbiler, som en ekstra sikkerhed i de første år af ejerskabet.
Hvad dækker garantien?
Med vores elbiler er du dækket af en samlet garanti på op til 5 år.*
Når fabrikkens 2-årige garanti er udløbet, fortsætter dækningen med en forlænget garanti mod materiale- og produktionsmæssige fejl i yderligere 3 år eller indtil bilen har kørt maksimalt 150.000 km.
Oplever du en fejl eller mangel, der er omfattet af garantien, bliver den udbedret uden beregning hos en af vores autoriserede servicepartnere i Danmark.
*Garantien gælder for alle batterielektriske biler (BEV), der er solgt af Audi, Volkswagen, Skoda, SEAT/CUPRA (Skandinavisk Motor Co. A/S) til en af vores forretninger, og som er udleveret af den autoriserede forretning efter den 19. december 2024.
Den udvidede garanti omfatter ikke:
- Plug-in hybrider (PHEV) og biler med forbrændingsmotor (ICE)
- Digitale tjenester og services
- Rust/gennemtæring, der opstår indefra
- Eftermonteret ekstraudstyr eller tilbehør, som ikke indgik i bilens oprindelige opbygning
- Fejl på højvoltsbatteriet, som i stedet er dækket af fabrikkens batterigaranti i 8 år eller op til 160.000 km
- Lakfejl, som er dækket af fabrikkens 3-årige lakgaranti
- Almindeligt slid samt sliddele
- Vejhjælp
Tryghedspakke – ekstra dækning til din elbil
Hvis din elbil ikke allerede er omfattet af den samlede 5-årige garanti, kan du vælge vores Tryghedspakke. Den giver dækning mod materiale- og fabrikationsfejl i op til 5 år eller 150.000 km (alt efter hvad der indtræffer først) på udvalgte elbiler.
Tryghedspakken kan tilkøbes til brugte biler købt hos Semler Mobility, når bilens første registrering ligger mellem 1. januar 2024 og 30. november 2024.
Se muligheder og priser for Volkswagen:
- Se Tryghedspakke til Volkswagen